Kræftsygdomme
Kræft opstår i kroppens celler ved celleforandringer. Der er mange risikofaktorer der kan forårsage celleforandringer og kræftsygdomme, blandt andet rygning, dårlig kost, stofmisbrug, søvnløshed og forurening, mv, og sygdommen kan også være genetisk betinget.
Kræft vokser som følge af beskadiget arvemateriale, men prognosen og årsagen til kræft kan variere fra patient til patient. Det er i delingen og udskiftningen af kroppens celler der opstår problemer, fordi der ikke kan omdannes friske og raske celler til at opretholde kroppens funktioner og forsvarsmekanismer. Når disse gener har taget skadet i celleforandringen, er de ikke længere i stand til at producere raske celler.
Disse gener kan være beskadiget fra fødslen, altså genetisk betinget, eller kan forekomme senere i en persons liv, som følge af et dårligt immunforsvar, usund livsstil, mv.
Når disse celleforandringer opstår, mister kroppen kontrollen over celleproduktionen og forårsager det man kalder svulster. Der findes godartede svulster, som ikke er farlige. De ondartede svulster er det man kalder kræft.
Palliativ symptombehandling
I mange tilfælde er det behandlingen af kræft der forårsager de symptomer hos kræftpatienter som vi kender, for eksempel kvalme, og ikke selve kræftsygdommen. Strålebehandling og kemoterapi er blandt de primære behandlingsformer for kræft. Der findes mange bivirkninger ved disse behandlinger, såsom:
- Kvalme
- Opkast
- Smerter
- Vægttab
- Betændelse
- Mangel på appetit
- Søvnproblemer
- Angst
- Depression
Forskning i CBD oliens egenskaber som et symptomnedsættende medicin
Siden 1975 er der blevet forsket i CBD og THCs indflydelse på kræftsymptomer, hovedsageligt inden for palliativ behandling. Her fokuserer man på hvordan cannabis kan lindre forskellige symptomer på kræft og især bivirkningerne af kemoterapi og strålebehandling.
Der findes forsøg der peger på at CBD olie kan være effektiv i forhold til ovenstående symptomer. Her har man påvist at CBD olie kan lindre kvalme og smerter, hjælpe med at genfinde appetitten, lindre angstsymptomer såvel som depression, gennem kroppens serotonin receptorer, hjælpe kræftpatienter til at sove bedre og dermed have mere energi i løbet af dagen. Desuden fungerer CBD olie som et antiinflammatorisk stof og mange oplever positive resultater ved at bruge CBD imod betændelsestilstande.
CBD’s potentiale i fremtidens kræftbehandling
Der forskes en del i cannabisplantens egenskaber, men der er stadig brug for en del flere studier og forsøg, før der kan fastslås om cannabisplanten har en plads i fremtidens medicinalindustri. Dog er der mange forskere der fastslår at planten har mange gode egenskaber i forhold til symptomlindrende behandling eller antiinflammatorisk behandling.
Det er stadig et nyt emne i den moderne verden og vi befinder os indtil videre stadig i den indledende fase. Det kan stadig ikke slås helt fast, at cannabis virker mod kræftsymptomer og bivirkninger ved behandling.
Der findes endnu ikke noget bevis på at cannabis kan kan behandle kræft, men meget peger på at det kan lindre bivirkninger og angstlignende tilstande.
Vi vil altid opfordre dig til at tale med din læge omkring brugen af cannabisolie og finde ud af om netop denne symptombehandling er noget for dig.
Symptomer ved brugen af CBD olie
CBD olie kan påvirke kroppens leverfunktion, da CBD bliver nedbrudt i leveren. Man bør være opmærksom på dette, hvis man skulle opleve symptomer.
Brugen af CBD olie kan også påvirke hvordan andre medikamenter virker i kroppen, enten ved at modvirke deres virkning eller endda gøre dem farlige. Det kan i nogle tilfælde dreje sig om kemoterapi og andre behandlingsformer.
Det er meget vigtigt for kræftpatienter at forstå, at CBD olie er en medicintype og man bør derfor altid indgå i en åben dialog med sin læge om CBD, hvis man indtager CBD olie under behandling.