Medicinsk cannabis blev aktuelt via forsøgsordningen som kom i 2018. Denne lov gjorde det lovligt for læger at udskrive cannabisprodukter. Forsøgets udløbsdato er i 2021, hvor det igen skal tages op hvad der skal ske. I Danmark findes der få produkter med cannabis. Dog kan læger ansøge om at få medicinsk cannabis fra andre lande, hvorefter de kan udskrive det til deres patienter.

THC og CBD olie som medicin

Medicinsk cannabis kommer fra planten Cannabis sativa L, den samme plante som er yderst omdiskuteret for dens THC indhold. Medicinsk cannabis kan indeholde både THC og CBD – det er dog vigtigt at vide, at medicinsk cannabis skal udleveres ved recept fra en læge og anskaffes på et apotek. Det kan være svært at finde en læge som vil ordinere medicinsk cannabis, THC olie og i nogle tilfælde CBD olie på recept, da der ikke er nok forskning til at de kan stå inde for det – endnu.

Medicinsk cannabis kan også skabes i et laboratorium som syntetiske cannabinoider og bruges i nogle former for medikamenter.

CBD har mange af de samme egenskaber som THC, dog uden at have lige så mange bivirkninger. Denne variation af cannabis har vist positive resultater inden for cannabisforskning. Medicinsk cannabisforskning har fremlagt, at de har fundet følgende mulige positive virkninger af THC olie i forhold til symptomreduktion og sygdomme:

  • Gigt
  • HIV/AIDS
  • Migræne
  • ODC
  • Sklerose
  • Spasmer
  • Appetit
  • Tourettes syndrom
  • Kroniske og neuropatiske smerter
  • PTSD
  • Kvalme efter kemoterapi
  • Nervesmerter
  • Fibromyalgi

Hvad siger lovgivningen om THC som medicinsk cannabis?

Der findes dog en del bivirkninger ved brug af THC, så det er svært at sige om der er flere ulemper end fordele. Hvis man sætter THC op mod ren CBD i medicinsk form, er der klart mindre risiko ved brugen af CBD, men stadig mange positive resultater.

Der vil for nogle symptomer og sygdomme være et forskellige individuelle svar på, hvad der fungerer bedst. I nogle situationer ville det være mere gavnligt at anvende THC olie. Dog er det vigtigt at understrege, at tilhører man denne gruppe, er det vigtigt at komme frem til beslutningen i samråd med ens læge. Dette fordi det er nødvendigt at have recept fra lægen, før man lovligt kan købe og anvende THC olie. Det er efter dansk lov ulovligt at købe THC olie uden recept.

Anvendelse af CBD olie

Medicinsk cannabis kan anvendes på mange måder, for eksempel gennem mundhulespray, kapsler, CBD olie, tabletter eller cannabis te. Det hele er en del af forsøgsordningen og har til formål at lindre sygdom og symptombehandle patienter.

CBD olien kan også anvendes som kosttilskud. Man kan finde flere varianter med varierende CBD indhold. I forbindelse med en ny lovgivning, d.1. juli, 2018, blev det nemlig lovligt at købe CBD olie som kosttilskud, hvilket gjorde produktet mere tilgængeligt for forbrugerne. Denne form for CBD kan dog ikke blive klassificeret som medicinsk cannabis, da det ikke bliver udskrevet med recept fra en læge og udleveret af et apotek.